Bustur 16/4

Tak til foreningen for en rigtig god bustur...
Vi begyndte med et besøg på Kærsgård gods og transportmuseum. Her fik vi en rigtig fin rundvisning af Henri Hage. Vi fik lov at se hestevogne, seletøj, stalde,smedie mv. Der var også tid til et lille besøg i hovedbygningens hall.. Efter dette gjorde vi et lille stop ved vandmøllen lige ved siden af godset, her findes et lille Morten Korch museum.
Efter dette kørte vi til Tina og Mads Milling. Her fik vi set en rigtig fin ejendom og deres stald med flotte frieserheste. Det var også tid til vores medbragte frokost, som vi nød i deres flotte gildesal.
Det næste punkt på dagsplanen var et besøg hos Grethe og Jens Dall. Her fik vi set fine frederiksborg heste, og man var i gang med at spænde for til en køretur. Rigtig flot at Jens og Mads samt 4 andre vogne ville stille op og køre en tur med os. Det var synd for dem ,at det var meget tåget den dag, for turen i skoven kunne have været rigtig flot.. Til sidst kørte Jens ture på banen, han har indrettet på grunden. Sikke en hastighed der blev kørt med, men mange ville rigtig gerne prøve. Til sidst tog han vognen med igennem vandet, dog kun med 2 på vognen, som var orienteret...
På vej hjem fra Fyn spiste vi på Viuf kro. Det var fin mad, og skønt det var klar da vi kom....