Staldvandring 7/4

Staldvandring søndag d. 7/4.
Vi startede hos Birthe og Jens Larsen med fælles formiddagskaffe. Derefter gik vi i stalden, hvor Birthe fortalte om hestene og brugen af dem. Der var også forskellige hestevogne, som stod i en åben hal. Næste besøg var hos Ole Stougaard. Her fik vi også fortælling om hestene, træningsbane og hestevogne. Ole og Christina bruger hestene meget og deltager i køre og ridestævner rundt omkring. Derefter besøgte vi Jan Stougaard. Her så vi den store stald, samt bane til diverse køreopgaver og herre syværkstedet, som vi andre kun har set i tv midtvest. Til slut besøgte vi Peter Jensen, som ejer stutteri Skikkild. Han har omkring 45 varmblodsheste. Vi startede med vores medbragte mad i rytterstuen, mens Peter fortalte om stedet og de blandede oplevelser, der var i at sælge heste. Vi fik set hestene og de mange bokse i staldene. Til sidst sluttede vi af med kaffe i rytterstuen og Elin fortalte om kommende aktiviteter.
Tak til Birthe Larsen for den fine staldvandringstur.